om mig
where words fail, music speaks
Jeg bor i Osted ved Roskilde med min hustru og tre dejlige børn. Jeg underviser og bor på Osted Efterskole.
Jeg har skrevet og spillet musik siden jeg var helt ung i et utal af sammenhænge fra rock til singersongwriter og fællessang.
Siden 2007 har jeg levet af at undervise i musik og kor, og jeg har arbejdet på tre forskellige efterskoler: Kastanievej Efterskole, Tølløse Slots Efterskole og nu Osted Efterskole.
Sideløbende har jeg spillet i flere bandsammenhænge, hvor jeg har været sangskriver, sanger og guitarist. Jeg har udgivet albums og turneret i ind-og udland.
Som singer/songwriter har jeg selv stået for produktion af musik og koncerter, og det har givet mig stor erfaring i at stå på en scene og interagere med publikum.
Nu arbejder jeg primært med sangskrivningsopgaver, som musiker og fællessangsvært og med korledelse - men jeg er stadig aktiv i bands og projekter af mere eksperimenterende karakter.
i 2024 udgiver jeg mit debutalbum "Head In The Clouds" under navnet Chase Rivers. Musikken er engelsksproget og tager sit afsæt i amerikansk folk- og rocktradition.
Albummet blev skrevet under et års rejse rundt i Europa og beskæftiger sig med personlige og eksistentielle temaer. Efter rejsen blev sangene indspillet med Jens Benz som producer og en række dygtige musikere i et studie i København. Under navnet Chase Rivers spiller jeg sammen med fire fantastiske musikere. Chase Rivers er mit hjerteblod.
Lyt til Chase Rivers på din streamingtjeneste og kontakt mig endelig, hvis du har lyst til at booke os. Musikken kan opleves med mig alene, som duo eller med fuldt band.
Min store lidenskab ved musik er den udøvende del og den kreative del- dét at skabe noget- at sætte lyd og ord til følelser og tanker og dele det med andre.
Jeg har en læreruddannelse, flere korlederkurser og en 1-årig sangeruddannelse fra Complete Vocal Institute bag mig.